Supervision

Hvis der er spørgsmål til muligheder for at supervisere, er man velkommen til at kontakte mig pr. mail.

Mine supervisionsopgaver er for tiden følgende:

  • Ledelsessupervision af ledelsesgruppe på et social psykiatrisk bosted
  • Supervision af psykologer mhp. deres opnåelse af autorisation. Der er primært tale om metode- og sagssupervision
  • Supervision af psykologer mhp. træning af færdigheder i Motiverende samtale
  • Supervision af personalet i Projekt "Over Muren". Et misbrugsbehandlingsprojekt i samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Fængsler
  • Supervision af socialpsykiatrien i Glostrup Kommune
  • Supervision af flere forløb i social færdighedstræning. Miljøterapeutisk personale , som har deltaget på Opus-Skolens kursus i social færdighedstræning. Der er tale om supervision af et års varighed.
  • Supervision af opsøgende psykiatriteam på Vesterbrogade, Hvidovre hospital.
  • Supervision af opsøgende psykiatriteam for Valby og Hvidovre
  • Supervision af Opusteamet i Glostrup. Primært supervision på kontaktpersonsarbejdet og på hvorledes den kognitive tilgang kan implementeres i dette arbejde.
  • Supervision af opsøgende retspsykiatrisk team, Psykiatrisk Center Amager   

                                                                                                                 .

Supervision af psykologer

med henblik på opnåelse af autorisation

Jeg tilbyder individuel supervision til psykologer på et kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag. Der vil også kunne inddrages strategier og metoder fra Motivational interviewing.

Jeg tilbyder både

  • Metodesupervision. Fokus på metoden. Hvorledes kan den kognitive tilgang eller andre tilgange give refleksions- og handlemuligheder, og hvilke metoder og tekniker kan anvendes? Der kan være elementer af dissideret metode undervisning og supervision på forskellige måder at introducere, time, benytte  og evaluere metoderne på og på forskellige terapeutiske stilarter i implemterning og i samarbejdet om metoderne.
  • Sagssupervision. Fokus på klienten. Der tages udgangspunkt i den konkrete klient og dennes historie, og reflekteres over patientens problemer og hvorledes klienten kan forstås, samt hvorledes der bedst kan samarbejdes om bedring ud fra denne forståelse.
  • Proces og relationssupervision. Med fokus på samspillet mellem klient og supervisant, relationen, relationens historie, hvad relationen gør ved klienten og hvad den gør ved supervisanten.


Pris for individuel supervision ifm. autorisation kan pr. supervisionstime tilbydes fra 850 kr. ex moms

Jeg har de sidste fem år superviseret psykologkollegaer, der har haft behov for ekstern, individuel supervision for at opnå autorisation.

Individuelle og eksterne supervision vil jeg kunne tilbyde umiddelbart. Gruppesupervision organiseres løbende.

Hvis der er behov for det, vil der kunne laves særlig aftale om intensiv supervision med et forøget antal timer pr. gang, fx også i weekender, således at det krævede antal timer hurtigt opnås.

Egenterapi:
Efter psykolognævnets regler, vil jeg også kunne tilbyde de op til 25 timers egenterapi, som kan tælle med i de ialt krævede 160 timers supervision. Prisen for egenterapi er 850 kr. 

(Moms tillægges supervision efter SKATs regler, da supervision i modsætning til behandling ikke er momsfritaget. Det betyder så også, at prisen for egenterapi ikke tillægges moms)

Psykolognævnets regler for autorisation:
Man skal have 160 times supervision for at kunne opnå autorisation.

  • Heraf skal mindst 40 timer være modtaget af én og samme ekstern supervisor.
  • Der skal mindst være 40 timer i form af individuel supervision og
  • mindst 40 timer i form af supervision i gruppe.

For at supervisionsforløb kan medregnes skal man som udgangspunkt have modtaget mindst 10 timers supervision ved samme supervisor. Kortere supervisionsforløb kan medregnes med op til 30 timer, hvis supervisionen hos den enkelte supervisor har udgjort mindst 5 timer.

Bemærk også de øvrige krav til praktisk uddannelse og arbejdsopgaver
Se psykolognævnets hjemmeside for detaljeret information